Batterier spiller en vigtig rolle i vores hverdag. Strømforsyningen i dag er i stigende grad afhængig batteridrevne bærbare eller stationære elektroniske apparater. Derfor anvendes de ofte til flere af dagens gøremål. Alle de batterier, der anvendes i dagligdagen er bærbare batterier, og det gælder uanset om de anvendes i en lommelygte, et postkort eller en bærbar PC.

Der er utallige eksempler på bærbare batterier og mange batterier bliver smidt forkert væk, fordi brugerne glemmer at tage dem ud af apparater, inden de smider apparatet ud. Eller også ved man slet ikke, at der er et batteri indeni.

Selvom ca. 95 % af batterierne i dag er miljøvenlige, da de ikke indeholder skadelige tungmetaller, skal vi fortsat indsamle dem så de nyttige råstoffer kan genanvendes.
Derved får vi endnu mere ud af vores batterier, mens det samtidig er til gavn for miljøet.

Med denne kampagne kan du få oplysninger om hvordan vi bedst muligt kan opnå genanvendelse af vores brugte batterier.

Klik
her og se hvad netop DU kan gøre, for at aflevere dine batterier.

Længe leve batterier! Længe leve miljøet!


 

OBS!

Husk, at der er mange ”skjulte” batterier i vores hverdag, i fx mobiltelefonen, julekortet med lyd, musik-slipset, de blinkende børnesko osv. Disse er indbyggede engangsbatterier som også skal afleveres på genbrugsstationen eller til en anden kommunal indsamlingsordning.
 

Eksempler på bærbare batterier

AA- og AAA-batterier. Batterier, der anvendes af forbrugere eller fagfolk i fx mobiltelefoner, bærbare computere, batteridrevet håndværktøj, elektriske tandbørster og barbermaskiner.